SVENDBORG RÅDHUS
Renovering og tagudskiftning
Projektet omfatter en gennemgribende renovering af taget på Svendborg Rådhus. Hovedbygningen fra 1939 er opført i en italiensk inspireret funktionalisme, og arbejdet er udført med respekt for bygningens karakter, proportioner og oprindelige materialeholdning.
Opgaven har krævet en nøje afvejning mellem bevaring og fornyelse. Tagets eksisterende opbygning er nedtaget og erstattet af et nyt fast undertag samt nye tagflader i naturskifer og kobber. Vinduer og øvrige bygningsdele er samtidig istandsat og malet.
De mange detaljer omkring skorstene, ovenlys og inddækninger udgør en væsentlig del af bygningens arkitektoniske udtryk. Overgange og samlinger er derfor projekteret og udført med stor præcision og med fokus på materialernes holdbarhed og naturlige patinering.
Rådhuset var i drift under hele renoveringen. Bygningen blev beskyttet af en midlertidig overdækning og et omfattende stillads, mens en tæt koordinering af byggeplads, adgangsforhold og daglige funktioner sikrede, at arbejdet kunne gennemføres med mindst mulig gene for medarbejdere og besøgende.
Status
Opført
Kunde
Svendborg kommune
Ydelser
Projektering, udførelsesopfølgning
Lokation
Svendborg, Denmark
Areal
800 m2
Typology
Rådhus, renovering
År
2022
