FOLLO MUSEUM

Et levende museum for håndværk og bygningskultur

Konkurrenceforslaget Det levende museum omfatter en ny værkstedsbygning og en bearbejdning af ankomsten til Follo Museum. Visionen er at skabe et museum, hvor traditionelle håndværk ikke alene udstilles, men praktiseres, formidles og opleves som en aktiv del af stedet.

Den nye, langstrakte værkstedsbygning samler værksteder, undervisningsrum og driftsfunktioner i en fleksibel og modulær struktur. Bygningen placeres langs landskabets plateau og indpasser sig i terrænet med respekt for museets eksisterende bygninger og bevaringsværdige træer.

En overdækket stoa danner overgang mellem værkstederne og landskabet. Her kan håndværkere, studerende og kursister arbejde under åben himmel, samtidig med at museets gæster får indblik i materialer, teknikker og arbejdsprocesser. Værkstedsbygningen bliver dermed både arbejdsplads, læringsmiljø og en del af museets formidling.

Det eksisterende museum suppleres med en ny reception, der fremstår som en diskret lanterne under en videreførelse af bygningens tag. Ankomsten skaber overblik over området og binder de historiske museumsbygninger sammen med de nye funktioner. Det tidligere værksted omdannes samtidig til kontorer, garderobe og øvrige støttefunktioner.

Materialeholdningen tager afsæt i norske trætraditioner og robuste, stedsspecifikke løsninger. Trækonstruktioner, træbeklædning og grønne tage giver byggeriet en naturlig forankring i landskabet, mens dagslys, naturlig ventilation og holdbare materialer understøtter en enkel drift og lang levetid.

Status
Konkurrenceforslag, ikke realiseret

Kunde
MiA – Museene i Akershus

Ydelser
Konkurrenceforslag, konceptudvikling, arkitektur, landskab og visualisering

Lokation
Drøbak, Norge

Omfang
764 m² nybyggeri
100 m² uopvarmet lager
1.800 m² udearealer
200 m² overdækket arbejdsareal

Typology
Museum, værkstedsbygning, undervisning og transformation

År
2021

Forrige
Forrige

SVENDBORG RÅDHUS

Næste
Næste

NÆSBY SKOLE